Ny information vedrørende avlsanbefaling for parson russell terrier

Vi har fået godkendt følgende ændring i vores avlsanbefalinger vedrørende øjenlysning i forbindelse med parring.

Pr. 1/3 – 2023 vil nedenstående ordlyd træde i kraft:
Begge forældredyr skal før parring være øjenundersøgt af et medlem af Den Danske Dyrlægeforenings øjenpanel eller anden af DKK godkendt øjendyrlæge. Undersøgelsen kan tidligst foretages når hunden er 12 måneder gammel. En øjenattest må ikke være ældre end 12 måneder gammel på parringstidspunktet. Forældredyrene må ikke være registreret med samme øjensygdom hos dkk.”

Baggrunden er den, at det før har været muligt at opnå en Basis + stambog på afkom, hvor forældredyrene ved øjenlysning har fået påvist at begge hunde har samme øjensygdom.

Det har selvsagt ikke været hensigten med anbefalingen, så nu er ordlyden blevet rettet og træder i kraft den 1. marts 2023.

 

Med venlig hilsen

Anne Rasmussen

Racerep. For parson russell terrier.