Zindy (årets parson russell terrier i DTK 2016, Danscans Rhoswen)
i gang med Nose Work.
Nosework går ud på at finde en ”kilde” – ligesom narkohunde – vi søger bare efter lavendel- og eukalyptusduft (senere anis).
Når vi træner, kan vi finde på at søge overalt. Til konkurrence bliver det i 4 områder: beholdere, som kan være kufferter, æsker, dåser eller? Indenfor i et område, udenfor i et område og så på køretøjer.
DKK har lige vedtaget et reglement for konkurrencer i Danmark, som vil starte til sommer. Søgningerne foregår til konkurrence på tid, og alle fire
områder indgår i konkurrencen. Det er et teamwork mellem hund og fører, hvor hunden skal fortælle føreren, hvor kilden er.
Zindy træner nosework både hjemme og på kursus med andre - og hun elsker det. Man kan høre hendes lille næse arbejde ivrigt, og hun kender lavendel og eukalyptus duftene nu. Vi kan i øjeblikket deltage i uofficielle konkurrencer, hvilket vi også gør - så må vi se til sommer, om vi kan prøve kræfter med en officiel konkurrence.
mvh Lilian
Zindy på nosework