Du har nu
mulighed for at registrere ALLE sundhedsresultater på din hund i Hundeweb.
Vi har
oprettet en ny fane i Hundeweb, hvor du kan arkivere din hunds ”Anden
sundhed”.
Fanebladet er
møntet på de resultater, du som opdrætter eller hundeejer, gerne vil have
liggende på dine hunde i Hundeweb og som der ikke kan købes rekvisition
til. Det fungerer altså som et slags “bibliotek” for de øvrige
sundhedsundersøgelser din hund har gennemført, som ikke er et krav eller
anbefaling for racen.
I dag får du via rekvisitionerne registreret sundhedsresultater, der hører
til avlskrav, avlsanbefalinger og til frivillig registrering. Resultater
som opfylder DKK-/FCI-krav til laboratorier, dyrlæger osv. Men fremover kan
du så altså få registreret sundhedsresultater, der ikke er omfattet af
rekvisitionskøb. Disse resultater lægges således ind uden at DKK
kontrollerer FCI-krav og resultaterne er derfor heller ikke mulige at bruge
til opfyldelse af avlskrav og -anbefalinger.
Med den nye
mulighed er det altså muligt at få registreret og samlet alle resultater
(arkiveret) på din hund ét sted – på Hundeweb. Fordelen ved at registrere
resultater under “Anden sundhed” er, at du har alle hundens undersøgelser
samlet og forsvarligt gemt. Derudover bliver det nemmere for andre også at
kunne tilgå resultaterne, da det vil være tilgængeligt for alle med adgang
til DKK’s hundedatabase.
|