Referat af møde for parson russell terrier gruppen 26/11-2017

Referat af møde for parson russell terriergruppen 26/11-2017



Velkomst ved Anne Rasmussen (AR)

 

Ordstyrer: Heidi Christensen

Referent: Svend Gasbee

 

Økonomien er pt. på 4953,99 kr.

Racerepræsentanten har de sidste par år selv dækket transportudgifter i forbindelse med racerepræsentant/kredsmøder på Fyn, da det er en post, der tærer kraftigt på racekassen.  Af samme grund har racekassen heller ikke betalt for for rosetter til årets parson 1- 4 de sidste 2 år. (se også under eventuelt).

 

Sundhedspunkterne blev diskuteret. Skal vi have avlsanbefalinger for racen? Det blev præciseret, at det netop kun handler om anbefalinger for opdrættere – ikke krav.

A.      LOA/SCA og PLL gentest - enstemmigt vedtaget.

Forslaget sendes ud til urafstemning i gruppen.

Hvis det bliver vedtaget, vil adresser på laboratorier, der foretager disse gentests, blive skrevet på racens hjemmeside.

 

B.      Anbefaling om øjenlysning (ECVO) på grund af manglende viden om status på øjenhår (distichiasis/ektopiske cilier) i racen.   Racerepræsentanten fortæller om en 6 uger gammel hvalp, der måtte i helbedøvelse for at få fjernet et stærkt generende øjenhår.  I realiteten kender vi ikke status på, hvor mange af vores hunde, der har distichiasis/ektopiske cilier.

Forslaget blev vedtaget, og skal til afstemning i racegruppen.

 

C.      RAS – AR laver rettelser i forhold til eventuelle vedtagne avlsanbefalinger.

 

Punkterne Opdræt/hvalpesalg og aktiviteter blev slået sammen, og vi blev enige om at finde kontaktpersoner indenfor agility, rally, jagt, terriercoursing, spor, lydighed, trim, og nosework. Kontaktpersonerne skal fungere som guide for nye og gamle parsonejere, der kunne tænke sig at starte i en af de nævnte kategorier men som mangler hjælp til hvor de kan melde sig til, hvad det handler om og andre praktiske spørgsmål.

AR opretter en side på racens hjemmeside med navnene på kontaktpersoner.

Kontaktpersonerne blev fordelt på følgende poster:

Agility og Rally: Mathilde Granberg

Jagt og terrier coursing: Svend Gasbee og Bjarne Kamp

Spor: Bjarne Kamp

Lydighed: Heidi Christensen

Trim: Heidi Christensen og Josephine Lauritzen

 

Der vil forsøges at lave et par trimmekurser for hvalpekøbere af parsons i 2018.

 

Vi vil prøve at danne et hanhunderegister for parsons.  Josephine Lauritzen er sat på til at lave en skabelon.

 

Under eventuelt blev vi enige om, at racekassen giver årsroset til årets DTK racevinder nr. 1.

 Nr. 2 – 4 må selv betale for roset, hvis de ønsker det. AR vil gerne stå for bestilling af dem. Klubben og racerne har de sidste par år købt rosetter gennem The Ribbon artist i Tyskland for at spare penge, men det er en post, der hurtigt kan dræne racekassen.

 

Heidi Christensen fortæller om specialudstillinger for parsons i Norge og Sverige og spørger om der er interesse for fælleskørsel.

Bred enighed.

 

Med venlig hilsen og tak for et godt og konstruktivt møde

Anne Rasmussen

Racerepræsentant.

 

 



Nyheder


To afstemninger i racegruppen
Det er nu muligt at gå ind og stemme på "Min side" - "Afstemninger" - om de to nedenstånede emner.

OBS: Der står i overskriften, at det er en avlsrestriktion i parson terrier, men som det står nævnt i teksten, er det korrekte at der er tale om en anbefaling - en lille men væsentlig detalje.

Afstemningerne kører fra den 24. januar til og med den 7. februar 2020.


Anne Rasmussen



Avlsanbefalinger for parson russell terrier.
Avlsanbefalinger for parson russell terrier er blevet vedtaget af DKK.


Hvalpelisten.dk

Hvalpelisten.dk er ejet og drevet af Dansk Terrier Klub.

Overvejer du en lille hundehvalp i familien har du her muligheden for et hurtigt overblik over aktuelle hvalpekuld.

Desuden har du muligheden for let at skabe kontakt til nogen af Danmarks mest engagerede Terrier opdrættere!